mandag den 16. august 2010

Optimismen spirer

Efter næsten et års tovtrækkeri og diskussioner med Lundsby, er det endeligt lykkedes at få anerkendt en utæthed i reaktor 2. Vi har her på stedet kunnet lugte gas omkring tankene, men dette er indtil nu blevet afvist blankt, men med en lækagemåler i hånden kunne det ikke afvises mere.
Torsdag i sidste uge blev reaktor 2 så tættet i toppen og herefter har jeg opnået minimum 4 timers motordrift mere i døgnet.......det æ bår dæjli.....
Nu sættes der så ind med alle segl for at få reaktor 1 tættet, her er det samme historie, der er ikke nogen utæthed, men alle der har været tæt på anlægget kan også her lugte gas, så jeg tror der "fiser" mindst lige så meget gas ud her, og hvis det er tilfældet har jeg, inklusiv mine rådgivere osv. Brugt 9 måneder på at gennem teste alt foder, gylle, proces og motor for fejl, uden der er fundet noget der skulle indikere fejl her.
Det er rystende at stolthed kan blokere for at få løst så banale fejl som utætheder.

Hilsen en lidt gladere økobondeknold

mandag den 2. august 2010

En våd omgang

Vi har taget byg helsæd og noget af 2. slet græs, på trods af en uanmeldt regnbyge på 75 mm.
Jeg har fodret med 34 tons frisk græs de sidste tre dage, men der kommer ikke flere motortimer ud af det.
Så det store spørgsmål er: Hvor bliver bliver gassen af???

onsdag den 28. juli 2010

Tilbagegang i gasproduktionen

Netop som det så allermest lyst ud, begyndte det at gå ned af bakke igen.....
Elproduktionen er nu kun knap 180 kw i timen, hvor det skulle have været fuld produktion nu ( dvs. 360 kw ). Pt er der store problemer med indfødningen af de mange tons ensilage dagligt, jeg har svært ved, at indføde mere end 17 - 18 tons dagligt. Højere indput giver store omrøringsproblemer og indpumpnings stop. Der skulle for at give fuld produktion indfødes knap 25 tons dagligt. Så det er bare træls..........

tirsdag den 6. juli 2010

Anlægget producerer lidt mere for hver dag der går
















Anlægget producerer nu i gennemsnit 284 kWt og det stiger lidt hver dag. De tyske eksperters bud var 360 kWt, og det regner/håber jeg på at nå om en uge.

Jeg har nu kørt det første gødning ud og der er en tydelig effekt efter tildeling på kløvergræsmarken. Det har været nemt at køre ud og det ser ud til der har været en hurtig optagelse af gødningen, også selvom det har været halvdårligt vejr, at køre gødning ud i.

Jeg har ikke fået mindre at lave, men det er meget sjovere nu :)

mandag den 28. juni 2010

1 års fødselsdag















Anlægget har snart 1 års fødselsdag. Det første år har ikke været helt uden børnesygdomme. Men netop nu kører anlægget med fuld styrke, efter reaktor 1 har været helt tømt og efterset. Jeg krydser fingre for at det fortsætter.

I går, søndag d.27.juni, var der åbent hus, hvor 15 deltog. Der blev vist rundt og fortalt om den daglige drift af anlæggets og økonomien. Michael Tersbøl gav et bud på, hvilke bedrifter et lignende anlæg kunne være interessant for. Det var hovedsageligt bedrifter med højværdiafgrøder i sædskiftet. Men selvom et anlæg ikke umiddelbart giver overskud, kan gødningen og det sædskifte der medfølger, give bedriften overskud alligevel.

Jeg viste et par gulerodsmarker frem, heraf en, hvor vi var i gang med at luge. Det vakte stor interesse at lugemaskinen og de folk jeg havde ansat til at luge. 9 mand høj ligger ned i dertil indrettede hængekøjer/bårer og et pandebånd til at støtte hovedet på.














De kan luge ca. 2 ha på en arbejdsdag og 1 ha, hvis der er meget ukrudt. Næsten alle de ansatte er gengangere, det giver et rigtig godt hold, at de har prøvet det før.

Tilsidst var der økologisk øl og vand samt gulerodsboller med smør til i mit nye træhus. Det er meningen af træhuset fremover skal bruges til besøgende, der kommer et toilet og et lille tekøkken, hvor jeg lige kan lave kaffe.

I huset er der opstillet nogle plancher, som jeg kan bruge, når jeg skal forklare, hvordan anlægget virker. Desuden har jeg en brochure om anlægget, som besøgende kan få med hjem.

Jeg vil forsøge at lave en dagbog, hvor jeg skriver om den daglige drift af anlægget. Dagbogen bliver opdateret hver mandag, som hovedregel :)

God læselyst