Non-stop motordrift - hurra

 

Helt usædvanligt har der den sidste 1½ måned været fuld motordrift. Næsten, da der også skal serviceres her og der. Den kører mellem 200 og 250 kW 24 timer i døgnet. Der er masser af varme i huset, så vi næsten kan gå i korte ærmer indenfor. Flydelaget i reaktor 1 er forsvundet og jeg kan se omrørerne bevæge massen rundt. Hvad sker der lige?

Siden min beslutning om at dele anlægget op i en konventionel og økologisk linie har jeg haft fordel af at få konventionelle naboer til at aflevere noget der ligner 50 tons gylle om dagen som ryger ind reaktor 1 (den konventionelle). Det har betydet stabil gasproduktion og at flydelaget er blevet rørt op. Jeg har ikke fået gjort så meget ved ombygningen ellers, da det kræver at frosten er væk.

Siden sidste skriv har vi bøvlet med at få reaktor 2 gjort brugbar. Der er kommet en ny dug på, som er monteret og tætnet grundigt. Det ser meget stabilt ud. Da vi så skulle have reaktor 2 varmet op meldte der sig problemer med kalktilstopning af varmesystemet, så der skal renses for kalk i varmeveksler og andre steder konstant. Nu har vi fået temperaturen op og så kan vi køre 15 tons øko-gylle igennem dagligt. Så er reaktor 2 også på banen. Det næste bliver at få lavet det nye spuleomrøringssystem, så der også kan køres ensilage igennem.

Det afgørende er også at motoren nu kører stabilt og det er dejligt at se røgen bølge ud af skorstenen. Intercooleren skal renses for olietilslemning regelmæssigt og jeg holder øje med manometre på hver side af intercooleren, med gasflowmåleren samt kWt-produktionen har jeg en fornemmelse af hvornår det er tid at rense.

Det er opløftende at mærke at mine naboer og kolleger gerne vil samarbejde og også kan have fordel af biogasanlægget. Det lover godt for fremtiden.

Der er meget at holde styr på, men heldigvis udvikler det sig nu lidt i den rigtige retning.



Sidste nyt fra det økologiske biogasanlæg

Det er længe siden der er blevet skrevet her sidst, faktisk 1½ år siden, og der er sket meget i mellemtiden. Det fører for vidt at komme ind på det hele, men kort fortalt har biogasanlægget primært været hæmmet af, at gasmotoren ikke har kørt optimalt. Selve gasproduktionen fra anlægget kører jævnt, selvom det arbejdsmæssigt og teknisk endnu ikke er optimalt.

Et par lynnedslag i sommer har tvunget os til at starte forfra på flere punkter og det er måske i virkeligheden en ’hjælp fra oven’ Vores PLC-styring af systemet skulle genetableres og derved opdagede vi, at det medfølgende system var forkert sat op. Nu ser det ud til at motoren fungere bedre. Det har også hjulpet at få Intercooleren renset. Ingen havde opdaget, at den var fyldt op med snavs. Et andet lynnedslag ødelagde dugen på reaktor 2. Den var i forvejen i nedsat produktion, da omrøreren ikke kunne følge med til at holde flydelaget væk. En tredjedel af tanken var stift, inaktivt flydelag og to tredjedele var biogasgylle. Nu har vi tømt det hele ud og får i næste uge forhåbentlig en ny forbedret dug på. Vi ændrer også i pumpesystemet, så vi kan pumpe gyllen ind oven på flydelaget. Så bliver det forhåbentligt lettere at røre det rundt, men optimalt bliver det ikke. Vi må klare os med det vi har. 

Og så håber vi at vi får skrevet lidt mere om forløbet i resten af projektperioden, som slutter til nytår.

Foråret er over os

Nu har jeg holdt en måneds pause her på bloggen. Vi har travlt med forårsarbejdet, men det betyder ikke at biogasanlægget er glemt eller gemt. Det er de seneste uger igen gået den rigtige vej. Der er i hvert fald en større gasproduktion efter at vi har ændret nogen rutiner. Jeg bruger i øjeblikket kun reaktor 1, som jeg fodrer men også trækker opblandingsvæske fra. Samtidig fodrer jeg hele mængden ind så hurtigt så muligt for at få så lidt forgæring i mixertanken som muligt. Det tager op til 5 timer at pumpe 20 tons ensilage opblandet i 200 m3 gylle ind i reaktor 1. Det besluttede vi at gøre, fordi vi har mistanke om at noget biomasse sidder fast i reaktor 2 og i lagertanken uden at blive omsat.

Jeg har også mistanke om at reaktor 2 har nogle utætheder, se billedet. Der er synlige utætheder i kanten af overdækningen og det kan nogen gange lugt lidt rundt om tanken.

Jeg glæder mig til at få ændret indfødningen så det til dagligt skulle blive nemmere at passe. Og så håber jeg også at den større gasproduktion, som har været i snart 2 uger, holder fremad.

Venlig hilsen

Bjarne

Se biogasfilmen på hjemmesiden.

Jeg er i denne uge på forretningsrejse, så jeg kan ikke berette så meget nyt fra biogasanlægget. Min søn passer det og det forlyder, at den producerer videre som hidtil. Det er godt, at det kan lade sig gøre, at han passer det, så jeg har mulighed for at komme lidt af sted.

I mellemtiden er filmen fra projektet blevet færdig og lagt på hjemmesiden, så den kan I jo så passende se. Jeg vender tilbage med nyt i næste uge.

Se filmen her:
http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/klima-og-energi/oekologisk-biogas-bording.aspx

Det går langsomt den rigtige vej

Nu begynder vi at glæde os til foråret rigtigt kommer i gang, men jeg glæder mig også over at mit biogasanlæg er ved at vågne op af dvalen. Motorens effekt er i denne uge steget med ca. en fjerdel, fra 200 til 250 kw i døgndrift, og metan-indholdet er steget yderligere til 60 pct. Nu vil jeg mene, at jeg har lært, at man kan glæde sig for tidligt, for det er gået op og ned igen mange gange. Forskellen fra tidligere er, at jeg har koblet en konsulent fra Bioreact på anlægget, som jeg tidligere har fortalt. Hvis fremgangen fortsætter, så må jeg sætte min lid til, at det er hans kur med jern II sulfat, der har virket, og i så fald har vi fået en ny viden, som vi ikke havde før. Der er meget man skal lære om biogasproduktion. Hidtil har det været frustrerende ikke at vide, hvad der er galt med anlægget.

Jeg har haft økologi-kontrol af biogasanlægget for første gang. Og det var også Plantedirektoratets første kontrol af et økologisk anlæg, som jeg forstod det. De havde ikke noget at bemærke til min praksis med anlægget i forhold til øko-reglerne, men det tog da hele dagen at gå det igennem. Jeg vil til næste gang have forsimplet mit skema med fodringen, så det hurtigere kan forstås af andre.

Jeg er desuden i fuld gang med at tale med forskellige firmaer, som kan bidrage med komponenter til ombygningen af anlægget. Det er også meget lærerigt.

Gaskvaliteten er blevet bedre

Den tyske rådgiver fra Bioreakt, Martin Jungen, som besøgte mig for et par uger siden, anbefalede mig at tilsætte Jern II sulfat til biogastanken for at standse en evt. svovlhæmning i biogasprocessen. Det har jeg gjort nu, og det har i hvert fald gjort et eller andet i tanken. Gaskvaliteten er steget væsentligt så metanindholdet nu er på 55 pct. Det betyder, at motoren nu næsten kan køre i døgndrift på 200 kw. Desuden dannes der en del skum på overfladen af gyllen, hvilket jeg ikke har set før. Martin mener, at gasproduktionen vil stige langsomt fra nu af, men det har jeg ikke kunnet måle indtil videre.

Jeg har fået søgt nogle midler ved den nye ordning til økologiske pilotprojekter for plantebiomasse ved FødevareErhverv. Hvis det bliver bevilliget har jeg mulighed for at bygge lidt om på indfødning af biomasse, så jeg slipper for at bruge den store mixertank til at blande plantebiomasse op i, for ikke mindst den har været anledning til bøvl, ærgelser og et stort energiforbrug. Jeg skal også have lavet en forbehandling af biomassen så den bliver nemmere at røre om i tankene. Hvis det lykkes undgår jeg at åbne tankene og skifte omrørerne ud, og det vil være en stor fordel. Jeg er nu i gang med at finde og snakke med firmaer, der kan forbehandle biomassen, så det virker i tanken. Det er mit klare krav.

Stor interesse på biogastemadag

Økologisk Landsforening og Videnscentret havde
i sidste uge en temadag, hvor jeg holdt oplæg. Temaet var økologi og biogas, og jeg kunne desværre hovedsageligt kun bidrage med mine negative erfaringer ind til nu.
Jeg synes stadig væk at idéen er god, men det er ikke lykkes at få mit anlæg til at køre tilfredsstillende, selvom en lang række ekspert har udtalt sig,, og der er taget alskens analyser.
Vores biomasse fejler ikke noget, når man ser på i det laboratoriet, men i praksis opfører det sig anderledes. Nogle gange er der en høj gasproduktion og af uvisse årsager kan den pludslig falde til det halve eller mindre. Der er ingen tvivl om at anlægget skulle have været bygget på en anden måde, men det var der ingen der kunne fortælle mig, da jeg skulle i gang. Nu satser jeg på at få lidt hjælp til lidt ombygning, der kan gøre indfødning og omrøring nemmere og mindre energikrævende. Det er absolut de største hurdler, og skal gasproduktionen selvfølgelig være større og stabil.
Efter mit oplæg var en større flok samlet ved mit "hjørne" for at få uddybet, hvordan jeg har grebet det an indtil nu, og hvad der skal ske fremover (se billedet). Og trods mine erfaringer er der stadig nogen der vil i gang flere steder i landet, kunne jeg høre. Jeg håber, de får det nemmere med det, end jeg har haft det. Der er for øvrigt også en artikel om mit anlæg i avisen Økologi & Erhverv i denne uge.