Økologisk Landsforening og Videnscentret havde
i sidste uge en temadag, hvor jeg holdt oplæg. Temaet var økologi og biogas, og jeg kunne desværre hovedsageligt kun bidrage med mine negative erfaringer ind til nu.
Jeg synes stadig væk at idéen er god, men det er ikke lykkes at få mit anlæg til at køre tilfredsstillende, selvom en lang række ekspert har udtalt sig,, og der er taget alskens analyser.
Vores biomasse fejler ikke noget, når man ser på i det laboratoriet, men i praksis opfører det sig anderledes. Nogle gange er der en høj gasproduktion og af uvisse årsager kan den pludslig falde til det halve eller mindre. Der er ingen tvivl om at anlægget skulle have været bygget på en anden måde, men det var der ingen der kunne fortælle mig, da jeg skulle i gang. Nu satser jeg på at få lidt hjælp til lidt ombygning, der kan gøre indfødning og omrøring nemmere og mindre energikrævende. Det er absolut de største hurdler, og skal gasproduktionen selvfølgelig være større og stabil.
Efter mit oplæg var en større flok samlet ved mit "hjørne" for at få uddybet, hvordan jeg har grebet det an indtil nu, og hvad der skal ske fremover (se billedet). Og trods mine erfaringer er der stadig nogen der vil i gang flere steder i landet, kunne jeg høre. Jeg håber, de får det nemmere med det, end jeg har haft det. Der er for øvrigt også en artikel om mit anlæg i avisen Økologi & Erhverv i denne uge.
mandag den 14. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar